Hos Thorlund Tagteknik tilbyder vi algebehandling af tage, facader, fliser og belægning, parkeringsarealer. Over tid sætter mos og alger sig på overflader og i samlinger. En algebehandling desinficerer og fjerner grobunden, så algerne slipper taget og forsvinder. Resultatet er et pænere og sundere tag, der holder længere.
En algebehandling er en enkel måde at forlænge tagets levetid. Du mindsker risikoen for fugtskader, frostsprængninger og løftede plader – især på ældre eternit- og skiffertage. Et lille indgreb, der kan spare dig for store udgifter senere.
Et tag uden alger holder sig tørt og stærkt, mens et tag med mos binder fugt og nedbryder overfladen. Mos kan endda løfte tagpladerne i samlingerne og gøre taget utæt. Derfor er det oplagt at få en algebehandling, når taget ser grønt og slidt ud – men stadig er i god stand.
Behandlingen gør også en tydelig forskel rent visuelt. Taget får sin oprindelige farve og glød tilbage, og huset ser både renere og mere velholdt ud. Effekten viser sig typisk efter 6-10 måneder, afhængigt af hvor slemt taget er angrebet.
Det er dog ikke anbefalelsesværdigt, hvis tagpladerne er revnede, porøse, opbulede eller meget gamle. I de tilfælde vil en renovering eller udskiftning være en bedre løsning.
En algebehandling koster typisk 1.200-1.500 kr. inkl. moms, afhængigt af tagets størrelse. På større tage og facader giver vi individuelle tilbud.
Gå gerne flere sammen – vi tilbyder naborabat, når vi kan behandle flere tage i samme område.
Vi kører fast i Silkeborg, Århus og Galten og giver gerne et gratis, uforpligtende tilbud på din opgave.
Hos Thorlund Tagteknik står vi på spring for at udføre dit næste projekt. Vi sidder klar med kyndig vejledning og rådgivning, så du kan komme godt fra land.